Kommer din kat når du kalder ?

Jeg bor på landet og der er masser af plads hvor kattene kan færdes frit. Men jeg holder øje med mine katte, på den måde at jeg ser dem en del gange i løbet af dagen. Jeg ved hvilken rytme de har og kommer de ikke hjem som de plejer, kalder jeg dem ind.Er de ude døgnet rundt om sommeren, er det sidste jeg gør om aftenen og det første om morgenen, at kalde dem ind til aftensmad/morgenmad for lige at snakke med dem og være sikker på at de er ok. Det er rart at katten er vandt til at komme når der bliver kaldt på den, så man har nogenlunde styr på hvad der foregår derude. Desuden skaber det et endnu tættere forhold til katten. Nogle katte vil gemme sig hvis de feks er kommet til skade, da det er deres instinkt at gemme sig et sikkert sted. Men det er ikke særligt praktisk når man gerne vil hjælpe dem. Jeg har prøvet det et par gange med et par af mine, da de ikke havde været særlig længe hos os. Men de gjorde det kun en gang, så vidste de at de ville få al den hjælp og ro de havde brug for, inde i huset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *