Chip eller øretatovering af din kat ?

Jeg synes det er en god ide at chippe katte, for så er der ikke tvivl om hvem katten tilhører. Men bliver din kat væk, er du afhængig af at den der evt. finder den, skal køre den til dyrlæge for at få chippen scannet og dermed finde ejer. Det kræver at den der finder den, ved at katte kan have en chip, har en transportkasse og en bil, man kan selvfølgelig også gå eller tage bussen til dyrlægen. Men det er en del mere besværligt end at læse en øretatovering og derefter checke Det Danske Katteregister hvem kattens ejer er. Mange gør det at de chipper og samtidig får tatoveret “chip” i ørerne. Mine katte er altid neutraliserede og da de alligevel er i bedøvelse, bliver de samtidig øretatoveret. Jeg tror at her hvor jeg bor ude på landet, er der større chance for at folk læser øretatovering, end de kører en fundet kat til dyrlægen for at få den scannet. En ulempe ved tatoveringen er at den kan blive utydelig med tiden og jeg er bestemt heller ikke glad for at give min kat en tatovering i forhold til blæk osv. Men det er heller ikke en rar tanke hvis ens kat bliver væk og ikke kan finde hjem Man kan som en ekstra sikkerhed give sin kat et kattehalsbånd på, med tlfnr.og adresse. Husk at halsbåndet skal være uden klokke, da klokken generer katten voldsomt i dens naturlige adfærd.