Et øjeblik med Teddy.

Teddy er en hankat der kom til os et meget tidligt forår. Koldt og barskt var vejret. Jeg opdagede ham første gang i vores udhus. Her så jeg hans ansigt kigge frem fra en bunke gamle hynder. Der var en umiddelbar åbenhed i i hans udtryk som rørte mig dybt. Jeg gik stille ud af udhuset og tænkte mit.

Derefter så jeg han nu og da, men han forsvandt altid hvis jeg kom nærmere end et par meter. Der gik nogle uger og jeg vidste at han ikke bare var en strejfer, men ledte efter et nyt sted han kunne bo.

Jeg begyndte at give ham mad i hønsehuset morgen og aften, når jeg gik forbi med høvognen til hestene. En aften var jeg som vanligt ude med hø. Jeg stod blandt hestene og nød den lune sommeraften, da jeg så ham komme målbevidst småløbende i udkanten af folden. Han havde hørt vognen og var nu forventningsfuld på vej ned til udhuset for at få mad. Det var et ubeskriveligt rørende syn. For ham var det en forskel på liv og død. Han var så sårbar og havde kæmpet længe for at overleve. Det var sådan en glæde for mig at kunne hjælp ham. Jeg besluttede at det var tid for ham at blive neutraliseret og gjort tam.

Det kom til at give mange udfordringer i tiden der kom, for han havde aldrig været vant til at mennesker var tæt på ham, endsige rørte ved ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *